Se, hvor smuk du er

 

– få et anderledes & unikt værk af dig selv som kvinde – og en helt særlig oplevelse !

Kroppen er et vidunderligt motiv, både hvis den er ung, rynket, gravid eller noget helt andet.

Men nogle gange kan vi være bange for at vise os frem og udstille vores sårbarhed. Her er muligheden for at få et værk, der samtidig er en daglig påmindelse om, hvor smuk du er.

Mange oplever store forandringer i deres krop gennem livet – måske har en graviditet givet dig åreknuder, alderen en fladere bagdel eller overgangsalderen flere kilo på sidebenene – og ofte er det nemmere at se det negative frem for det positive. Ved at få lavet et værk af dig selv, har du mulighed for at styrke dit selvværd og selvkærlighed på en nysgerrig og anderledes måde. Og måske finde ro i at være perfekt uperfekt præcis som du er.

Inspireret af den flygtige og abstrakte croquisgenre skaber jeg et intenst kunstværk af dig, hvor huden, bevægelsen og stemningen flyder sammen i en let, levende og ultrafeminin akvarel.

 

Perfekt som original og personlig gave til dig selv eller en, der elsker at kigge på dig.

 

Pris: 2200 kr. inklusiv ramme. 

Foto: Anne Kring

Udvalgte referencer fra kunder:

‘Da jeg var gravid i 9 måned, fik jeg malet en smuk og farverig akvarel af min gravide krop. Værket blev lavet i Lærkes hjem, og det var en rigtig god, afslappende og tryg oplevelse, hvor jeg undervejs blev inddraget i valg af farver, opstilling osv. Det er et både smukt, anderledes og unikt minde om min graviditet.’
/ Katrine Rønne Nikolajsen, Aarhus.

’Som morgengave til min kommende mand, har jeg fået lavet et farverigt akvarel af mig selv. Det er både personligt og intimt, men også et smukt stykke kunst, som kan hænge i vores fælles hjem i rigtig mange år. Det blev lavet hjemme hos Lærke, som med sin nærværende og profesionelle person skabte tryghed og ro, så det blev en rigtig hyggelig og god oplevelse. Derudover er det kommet det smukkeste resultat, som jeg glæder mig til at vise min mand på vores bryllupsdag.’ 
/ Marie Hansen, Aarhus.

Da jeg stod og tog undertøj på derhjemme og fangede mit spejlbillede, tænkte jeg: Du mener da ikke, at du skal stå og vise det her frem? Det var ikke, hvad jeg havde lyst til den morgen. Men da jeg først lå på sengen hos Lærke, mens hun malede, var det rigtig fint. Det føltes rart og trygt, og solen skinnede ind gennem vinduet.
Resultatet fanger rigtig fint stemningen og lyset fra dagen. Og så er jeg overrasket over, hvordan noget med mig som model kan blive så kunstnerisk. Det er jo flatterende. Da jeg gik fra Lærke, svingede jeg min røde taske ind i bilen og tænkte for mig selv: Så, nu har jeg gjort det! Og det var et stort skridt.’
/ Sonya Mönius, Aarhus.

‘Jeg har været i overgangsalderen i flere år med dertilhørende vægtøgning. Det har været svært at acceptere, at min krop nu ser anderledes ud, men jeg har valgt at hvile i den frem for konstant at prøve at forandre den til noget andet. Jeg fik  derfor lavet en smuk og stemningsfuld akvarel til mig selv, så jeg kan minde mig selv om, hvor smuk, stærk og sej min krop stadig er!’
/Maya Mogensen, København.

‘Jeg har fået lavet en akvarel af mig selv, fordi jeg som mor til to teenage-piger er så ærgerlig over, at unge piger, men også nogle af mine veninder, takker nej til sport eller strandture, fordi de ikke vil vise sig nøgne eller i badetøj. Det er så ærgerligt, at vi tror, at vi skal være perfekte, for det er er jo ingen, som er! Jeg øver mig derfor i at sige pyt, for jeg vil hellere have det ekstra glas vin end kæmpe mod min krop. En akvarel af Lærke, som kan minde mig om det, var et godt og smukt skridt på vejen.’
/Ulla Emborg, Charlottenlund. 

 

Spørgsmål & svar

Mine kunder er typisk kvinder i alderen 25 – 65 år, men alle er velkomne, også par. Ofte er udgangspunktet for kvinden, at det skal være en gave til en partner, men for nogle kan det også være et manifest af, hvor de er nået til i deres syn på egen krop. 
Nedenfor er svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med tilblivelsen af en ‘Akvarel af dig’.

Hvordan foregår det rent praktisk?

Du vælger selv, om du har lyst til at møde op hjemme hos mig i Aarhus og blive portrætteret, eller om du hellere vil sende mig et foto af dig selv, som jeg fortolker over i en akvarel. Hvis du bor i Aarhus, kommer jeg også gerne hjem til dig. 

Hvis du ønsker at få lavet værket hjemme hos mig, skal du afsætte cirka halvanden time til det.

Her vil jeg indledningsvist spore mig ind på dine ønsker til både stilling og farvevalg samt danne mig et indtryk af din kropsholdning, før jeg går i gang med værket.

Det kan lade sig gøre både i hverdage og weekender. Kontakt mig gerne i god tid mhp. en aftale.

Hvis du ønsker at få lavet et værk ud fra et foto, kan vi tage samme snak over telefonen.

Skal man være helt nøgen?

Det er ikke nødvendigt at være helt nøgen. Undertøj eller andet let påklædning er helt ok, uanset om du gerne vil have det færdige værk til at fremstå, som om du er nøgen eller let påklædt.

Dog er det vigtigt, at tøjet er tætsiddende men ikke strammer på en måde, der bryder linjerne i dine kurver, og så skal det være lyst tøj.

Tilblivelsen af værket foregår under private former, og der vil kun være os to tilstede i lokalet.
Under hele sessionen har jeg fokus på at skabe et godt og trygt rum, for man er sårbar, når man som modig kvinde har besluttet, at det her – det tør man godt!

Du behøver heller ikke være rutineret i at stille dig frem.

Hvilken størrelse er det færdige værk?

Størrelsen er 30 x 40 cm i ramme.

Hvad koster fragten?

Fragten er gratis.

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden er 10 – 14 arbejdsdage.

Hvilke betalingsmuligheder tilbydes?

Du kan betale med Mobilepay eller via bankoverførsel.

Hvortil skal jeg sende mit foto?

Per mail: legefjord@gmail.com
Per post: Lærke Egefjord, Ålykkevej 5, DK.8240 Risskov. 

Hvilken slags papir anvendes?

Værkerne bliver malet på 300 g/m2 naturhvidt akvarelpapir af høj kvalitet fra Fabriano, som er lavet af 100% bomuld, klor- og syrefrit og aldringsbestandigt, så det ikke kun ser godt ud, men også holder hele livet.

Kan jeg have indflydelse på valg af farver?

Ja, selvfølgelig! Hvis du for eksempel ønsker, at værket skal males i samme farver som på fotoet, gør jeg med glæde det.

Hvilke akvarelfarver anvendes?

Jeg burger altid akvarelfarver fra Winsor & Newton, som er kendte for deres høje kvalitet. Farverne har en høj pigmentkoncentration, som sikrer, at farverne bevares og ikke falmer over tid.

Kan jeg købe et gavekort til et værk?

Ja, jeg laver også gavekort. Send en besked til legefjord@gmail.com for at lave en aftale omkring køb af gavekort.

Hvilke rammer anvendes?

Jeg anvender skifterammer fra den anerkendte italienske rammeproducent Bubola & Naibo. Rammerne er fremstillet af birketræ, og du kan vælge mellem hvid, sort og træfarven lys birk.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en klage?

Alle klager (for værker, som bliver beskadiget under transporten) skal ske inden 14 dage efter modtagelsen.

Klager sendes til legefjord@gmail.com.

Skulle du have andre spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig via hjemmesiden eller direkte på legefjord@gmail.com.