Se, hvor smuk du er

 

- få et anderledes & unikt værk af dig selv som kvinde

Kroppen er et vidunderligt motiv, både hvis den er ung, rynket, gravid eller noget helt andet.

Inspireret af den flygtige og abstrakte croquisgenre skaber jeg et intenst kunstværk af dig, hvor huden, bevægelsen og stemningen flyder sammen i en let, levende og ultrafeminin akvarel.

Perfekt som original og personlig gave til din elskede eller dig selv.

Pris:

1200 kr. i passepartout & ramme

Referencer fra kunder:

'Da jeg var gravid i 9 måned, fik jeg malet en smuk og farverig akvarel af min gravide krop. Værket blev lavet i Lærkes hjem, og det var en rigtig god, afslappende og tryg oplevelse, hvor jeg undervejs blev inddraget i valg af farver, opstilling osv. Det er et både smukt, anderledes og unikt minde om min graviditet.'
/ Katrine Rønne Nikolajsen, Aarhus.

’Som morgengave til min kommende mand, har jeg fået lavet et farverigt akvarel af mig selv. Det er både personligt og intimt, men også et smukt stykke kunst, som kan hænge i vores fælles hjem i rigtig mange år. Det blev lavet hjemme hos Lærke, som med sin nærværende og profesionelle person skabte tryghed og ro, så det blev en rigtig hyggelig og god oplevelse. Derudover er det kommet det smukkeste resultat, som jeg glæder mig til at vise min mand på vores bryllupsdag.’ 
/ Marie Hansen, Aarhus.

 

Spørgsmål & svar

Hvordan foregår det rent praktisk?

Du vælger selv, om du har lyst til at møde op hjemme hos mig i Aarhus og blive portrætteret, eller om du hellere vil sende mig et foto af dig selv, som jeg fortolker over i en akvarel. Hvis du bor i Aarhus, kommer jeg også gerne hjem til dig. 

Hvis du ønsker at få lavet værket hjemme hos mig, skal du afsætte cirka halvanden time til det.

Her vil jeg indledningsvist spore mig ind på dine ønsker til både stilling og farvevalg samt danne mig et indtryk af din kropsholdning, før jeg går i gang med værket.

Det kan lade sig gøre både i hverdage og weekender. Kontakt mig gerne i god tid mhp. en aftale.

Hvis du ønsker at få lavet et værk ud fra et foto, kan vi tage samme snak over telefonen.

Skal man være helt nøgen?

Det er ikke nødvendigt at være helt nøgen. Undertøj eller andet let påklædning er helt ok, uanset om du gerne vil have det færdige værk til at fremstå, som om du er nøgen eller let påklædt.

Dog er det vigtigt, at tøjet er tætsiddende men ikke strammer på en måde, der bryder linjerne i dine kurver, og så skal det være lyst tøj.

Tilblivelsen af værket foregår under private former, og der vil kun være os to tilstede i lokalet.

Du behøver ikke at være rutineret i at stille dig frem.

Hvilken størrelse er det færdige værk?

Størrelsen er 30 x 40 cm i ramme.

Hvad koster fragten?

Fragten er gratis.

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden er 10 - 14 arbejdsdage.

Hvilke betalingsmuligheder tilbydes?

Du kan betale med Mobilepay eller via bankoverførsel.

Hvortil skal jeg sende mit foto?

Per mail: legefjord@gmail.com
Per post: Lærke Egefjord, Barthsgade 17, DK-8200 Aarhus N

Hvilken slags papir anvendes?

Værkerne bliver malet på 300 g/m2 naturhvidt akvarelpapir af høj kvalitet fra Fabriano, som er lavet af 100% bomuld, klor- og syrefrit og aldringsbestandigt, så det ikke kun ser godt ud, men også holder hele livet.

Kan jeg have indflydelse på valg af farver?

Ja, selvfølgelig! Hvis du for eksempel ønsker, at værket skal males i samme farver som på fotoet, gør jeg med glæde det.

Hvilke akvarelfarver anvendes?

Jeg burger altid akvarelfarver fra Winsor & Newton, som er kendte for deres høje kvalitet. Farverne har en høj pigmentkoncentration, som sikrer, at farverne bevares og ikke falmer over tid.

Kan jeg købe et gavekort til et værk?

Ja, jeg laver også gavekort. Send en besked til legefjord@gmail.com for at lave en aftale omkring køb af gavekort.

Hvilke rammer anvendes?

Jeg anvender skifterammer fra den anerkendte italienske rammeproducent Bubola & Naibo. Rammerne er fremstillet af birketræ, og du kan vælge mellem hvid, sort og træfarven lys birk.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en klage?

Alle klager (for værker, som bliver beskadiget under transporten) skal ske inden 14 dage efter modtagelsen.

Klager sendes til legefjord@gmail.com.

Skulle du have andre spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig via hjemmesiden eller direkte på legefjord@gmail.com.