Ham her flytter ind

”Hr. Øgle”, 60 x 60 cm.

Jeg nyder at lave bestillingsarbejder, hvor væggen er tom, men omgivelserne givet på forhånd. Opgaven denne gang lød på et dyremotiv, som skulle have sin plads over et festfyrværkeri af en skøn skænk dekoreret med guld fra Montana. 

Det blev til den her lille fyr, en årvågen øgle, i farver, som både matcher men også udfordrer og skaber kontrast i rummet.