Lærke Egefjord
Barthsgade 17
DK-8200 Aarhus N

+45 5363 3359
legefjord@gmail.com

'Kunst & Kreativitet på recept?'
Lærke Egefjord

Oplæg ved LEGO DESIGN-Seminar 2018

Lærke Egefjord
Få et liv i balance gennem kunst & kreativitet

 

Har du nogensinde spekuleret på, om din tur på kunstmuseet kunne være andet end en dejlig luksus? Måske endda ligefrem gavnlig for dit helbred, fysisk som psykisk? Eller at det at give los for kreativiteten og kaste sig ud i et DIY-projekt (Do It Yourself) kan holde sygdomme i skak?

De fleste af os kender til KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion – hvis du er opmærksom på at leve sundt, kan du forebygge livsstilssygdomme. Men hvor er det mentale helbred henne i det kram?

Sagde hun virkelig det?
Det vakte en del opsigt, da Dronning Magrethe i sin Nytårstale sidste år opfordrede (og udfordrede) os danskere til at lave noget unyttigt. En ret overraskende udmelding i en tid, hvor vi ellers kun hører om, hvordan vi kan effektvisere, optimere og øge produktiviteren.
Men måske er dét at gøre noget, som umiddelbart virker unyttigt, slet ikke så unyttigt endda. I hvert fald ikke, hvis man som Dronning Magrethe foretrækker at lave noget kreativt, når hjernen skal koble af.

Når vi giver os selv lov til at fortabe os i et kreativt maleprojekt eller en tegning, er det muligt at opleve en tilstand af flow, en selvforglemmelse, hvor tid og sted opløses. Og ofte følger nye indsigter og erkendelser i kølvandet på en sådan proces, som kan gavne den psykiske helbredelse.

Fra luksus til nødvendighed
Ifølge Stressforeningen  er 12% af den danske befolkning alvorligt stressramte, og det koster årligt samfundet 27 milliarder kroner. Stress er således blevet en folkesygdom, og mange danskere føler sig konstant pressede, både på arbejdet og i privatlivet.
Der er brug for en ny strategi, når det kommer til den psykiske sundhed i Danmark, en mental afkobling, og her ser det ud til, at kunst og kreative udfoldelser kan være til stor gavn.

Mange har nok den opfattelse, at kunst og kreativitet er en luksus, man kan bruge tid og ressourcer på, når de mere livsnødvendige dele af livet er fikset og betalt. Men med nye indsigter ser det ud til, at kunst og kreativitet er en – måske ikke livsnødvendig - men vigtig og gavnlig del af livet. For hvad nu hvis sundhed er mere end fitnesscentre og broccoli?

Måske er det, som er slik for øjnene, ligefrem balsam for sjælen og i sidste ende sundt for kroppen… Og faktisk er tanken ikke ny - mange klassiske forfattere havde en terapeutisk mission for deres læsere. Tag for eksempel forfatteren Jane Austen, der ønskede at få folk til at tage livet mere alvorligt og tage sig sammen! I England har forskere ligefrem vist, at det at læse litteratur kan øge vores følelsesmæssige intelligens. Og på medicinstudiet i Odense indgår skønlitteratur nu som en del af pensumlisten i (ud)dannelsen til at blive en både dygtig og empatisk læge.

På Mark Morris Dance Center i New York City hjælper de patienter med Parkinsons sygdom gennem dans – på forunderlig vis kan mennesker med den invaliderende sygdom pludselig tage dansetrin, de ikke har kunnet før!
Inden for musikken undersøger danske forskere lige nu, om stress og angst, blandt andet hos mennesker, som har været igennem krig og flugt, kan mindskes ved levende musik. Man ved allerede, at mennesker, som synger sammen eller går til koncert sammen, oplever en samhørighed som den, man ser mellem mor og barn, fordi kemiske processer i hjernen går i gang, når vi oplever musik sammen.

Kunst skal ikke være på en bestemt måde, og der er intet press og ingen forkerte svar på, hvad man for eksempel ser i et maleri – kunsten er et frirum, og derfor kan beskueren søge den fortolkning, som er vigtig for personen selv. Det væsentligste i kunstterapien er nemlig, hvad kunstværket betyder for den, som ser på det.
Det bruger de på Moderna Museet i Stockholm, som har åbnet dørene for demente uden for museets åbningstid. Gennem et samarbejde med MOMA i New York City har de nemlig gjort det muligt for demente at komme i kontakt med deres minder gennem billedkunst.
Det er en idé, kunstmuseet ARos også har taget til sig, og efter et tæt samarbejde med Aarhus Kommune kan byens lokale kunstmuseum kan nu kalde sig Danmarks første demensvenlige museum. Demente og pårørende har her mulighed for at deltage i kunstforløb, som kan starte en både ydre og indre dialog omkring de følelser og minder, værkerne vækker, hvilket forhåbentlig kan gavne det mentale helbred hos både den sygdomsramte og den pårørende.

På Herlev Hospital har billedkunstneren Poul Gernes allerede i 1970erne udsmykket stedet med kunst, fordi han mente, at kunsten ville være gavnlig for patienterne. Udstillingen er i dag fredet.

Med den viden, man allerede har, kan man måske endda påvirke kunstnere til at gå fra, at det er finest at være repræsenteret på eksklusive gallerier og i stedet se det som en ære at hænge på for eksempel et hospital, hvor det kan være direkte gavnligt og inspirerende for andre mennesker.

 

Fra hjerneforsker til billedkunstner


Med en baggrund som læge, hjerneforsker, forfatter og mindfulnessbaseret coach er kroppen – og særligt sindets forbindelse til den - et emne, som jeg både udforsker og udfordrer i min daglige praksis, både som kunstner og læge.

Gennem mindfulnessmeditation, kunstbaserede coachingmetoder og praktiske maleøvelser tilbyder jeg  at give mennesker ude af balance muligheden for at opleve de skjulte og måske ligefrem helbredende kræfter, der ligger i at lukke kreativteten ind i livet.

Jeg holder foredrag om emnet på Folkeuniversitetet - kontakt mig per mail eller telefon for yderligere info om workshops, oplæg og foredrag.